BAGVÆRK FRA MARSKEN


Inspiration med Rugbrød

Dybt forankret i det historiske og særegne marskland, formet og forfinet gennem generationer, spist og elsket af store og små overalt - Sort Sol Bagværk er en traditionsrig og lokalt forankret bager der sætter en ære i det gode håndværk, de bedste råvarer og den bæredygtige tilgang.

'Rugbrød er levebrød'

 - hos os har vi den målsætning, at rugbrødet skal fremhæves og genopstå som den grundsten i en sund og varieret kost, det tidligere har været for alle danskere. Rugbrød er et uendeligt alsidigt og næringsrigt brød, der kommer fra en dybtrækkende nordisk kultur, hvorpå vores robusthed og resiliens som folkefærd hviler. Et sundt brød, er udgangspunktet for et sundt og stabilt velvære. Smørebrød er et udtryk for det nordiske fænomen 'hygge' - et brød vi samles om, forbinder os igennem, og næres ved. En tradition vi hylder og ser en ære i at formidle, dele, udleve og videreudvikle på. 

Alle vore brød er bagt med lokalt fremskaffede ingredienser, og gode lokaler samarbejder med små og mellemstore aktører. Det er vigtigt for os at styrke de lokale værdier og den lokale kultur gennem forbindelse og udveksling, så vi sammen skaber et bæredygtigt og balanceret liv og virke. 

Se vores samarbejdspartnere her


MØD VORES BAGERMESTER

         Per Snitgaard

"Vores brød kommer fra en lang Sønderjysk tradition, og i vores bageri bager vi udelukkende med gode, naturlige og lokale råvarer. Vi tror på at simplicitet og godt håndværk giver den beste smagsoplevelse, og vi har navngivet vores brød i familier, så du nemt kan finde lige det der resonerer med dig og din familie, når du vælger dit bagværk fra Sort Sol."

VI ER LOKALT FORANKREDE

Flere generationer ligger bag SORT SOL Bagværk. Rødderne strækker sig dybt ned i den Sønderjyske marsk, og det kan smages i vores brød, at vi er sønderjyder der arbejder med gode lokale råvarer. Vi lægger vægt på lokale samarbejder, og drager inspiration fra landskabet. 

VI ER BASERET PÅ TRADITION & INSPIRERET AF INNOVATION

Opskrifterne er overleveret fra far til søn, og traditioner fra det forrige århundrede, som det Sønderjyske frokostbord, kan smages i bagværket den dag i dag. Med denne stærke base, bevæger vi os ud i at udforske nye teknikker og tilgange, og innoverer i processer, bæredygtighed og smag.   

VI ER DYGTIGE & STOLTE HÅNDVÆRKERE

Vi elsker at arbejde med brød. Vi er formgivere, udforskere og kunstnere i vores bageri. Det kræver passion, indgående viden, samt masser af træning at levere nærende smagfuldt brød, og vi sætter en enorm ære i vores håndværk. 

VI ER SOCIALT BEVIDSTE

Hos SORT SOL Bagværk kærer vi os om hinanden, og det der omgiver os, samt det vi har mellem hænderne. Vi arbejder bevidst med at skabe den gode arbejdsplads - vores 'legeplads' - og vi har et stærkt fællesskab med vidensdeling og udveksling. 

VI ER RUGBRØDETS AMBASSADØR

Rugbrød er et sundt, næringsrigt og fiberholdigt brød, med en lang dansk tradition på køkkenbordene rundt i det ganske land. Konsumering af rugbrød er dalende, og vi arbejder stødt på at ændre den kurs. Rugbrødet giver alle, børn som voksne, en god ballast, en sund microbiom, en fyldig smag, noget at samles om, og et smil på læben. Mere af det!

VI ER NATURLIGE OG KEMI-FRI

Hos SORT SOL Bagværk er det enormt vigtigt at vores brød er så naturlige som muligt. Modsat vores konkurrenter, bruger vi ikke gas i vores poser, og vi arbejder med så få tilsætningsstoffer som muligt. Mad er sundest hvis det også kan forgå, og rugbrød kan holde længe, samt bruges alsidigt i køkkenet. Alle vores råvarer er udvalgt til at skabe det mest nærende, naturlige og sunde brød til vores kunder. 

Sortiment

Du finder vores brød i fire kategorier:

Det Bløde, Din Favorit, Det Grove og Det Lokale

Struktur, genkendelighed, fuldkorn, historik...

SAMARBEJDSPARTNERE